Hem / Att delta i NSU / Förslag till nya studiekretsar / 2005 / Hvad kan naturvidenskab?


Hvad kan naturvidenskab?

Forslag til oprettelse af kreds under Nordisk Sommeruniversitet, 2006-08.

Set indefra i forhold til samfundsvidenskab og humaniora.

I naturvidenskab kan vi ikke klare sig uden de begreber, der skabes inden for humaniora. Det er ikke muligt at adskille den fysiske begrebsverden fra teoretisk-filosofisk overvejelser over baggrunden for disse fysiske begreber, og det gælder også i de levende naturvidenskaber, altså biologi, human og veterinær medicin, patologi, cellebiologi.

Kredsen vil med udgangspunkt i et en konkret problemstilling, nemlig stress. undersøge, hvordan samfundsvidenskab og humaniora kan belyse aspekter ved stress, som naturvidenskab med sin metodiske strenghed har vanskeligt ved at formulere; man kan levere objektive fakta, men det er ikke muligt at formulere, hvilken betydning de har. Man kan i visse situationer godt se den kausale konsekvens, men man forstår ofte ikke livet og naturen som noget vi er en del af, også i en eksistentiel og følelsesmæssig forstand. Ødelægges disse omgivelser har det ikke kun kausal betydning, men også en betydning, som ofte formuleres i spirituelle termer.

Naturvidenskab laver øjebliksbillede, som der kan gives værdier, som igen kan bearbejdes statistisk, men den giver ikke mulighed for at formulere, hvordan en person, et dyr, en plante eller et økosystem har det, altså den indre oplevelse, hvor der gives mening og betydning til erfaringen af de foreliggende fakta. Der mangler et link mellem de konkrete tal, som naturvidenskab producerer, og de tolkninger, som bagefter produceres, fx politisk og kulturelt. Naturvidenskaben har en praksis, hvor videnskabelig objektivitet gør det svært at bidrage videnskabeligt til problemformulering og løsning.

Videnskabsfolk bliver nødt til at proklamere, hvad de mener, ud over de tørre facts. Det naturvidenskabelige arbejde giver os imidlertid ikke begreber til at reflektere over disse forhold, men ikke desto mindre fører det videnskabelige arbejde os ud i situationer, hvor der skal tages beslutninger af humanistisk og politisk karakter, uden at naturvidenskaben som institution har udviklet disse kvalifikationer hos os.

På den baggrund kan man spørge helt traditionelt: Fungerer naturvidenskab blot som lakaj for politikere og kapital? Naturvidenskabsfolk vil typisk sige ’nej’ ud fra objektivitetsidealer, dvs. at de i deres selvforståelse blot leverer viden. Men der skal jo midler til at levere denne viden og naturvidenskab er ofte dyr pga. laboratorier, store forsøg etc. Derfor er naturvidenskaben altid i forbindelse med forskellige interessegrupper, fonde, erhvervsfolk, politikere.

Tanken er at kredsens arbejde skal deles i tre år med hver sit tema:

  • Vinter 2006: Eksemplet ’Stress’. Hvordan kan samfundsvidenskab/humaniora og naturvidenskab tale sammen? Biologi, medicin, sociologi, økonomi, antropologi, psykologi, litteraturvidenskab etc.
  • Sommer 2006: Fortsat Vinter 2008: Hvilken betydning tillægges naturvidenskab i praksis i forhold til andre videnskaber? Kan naturvidenskab forske i og muligvis løse alle problemer? Hvordan undervises i naturvidenskab, og hvorfor?
  • Sommer 2008: Fortsat Vinter 2007: Kan naturvidenskab styres? Og i givet fald, hvordan styres og udvikles den som en del af videnskaben i sin helhed? Fri forskning, politik, kultur, økonomi – eller?
  • Sommer 2007: Fortsat

Michael Luntang-Jensen, cand.med.vet., Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

Dyrlægevej 16

1870 Frederiksberg C Danmark

mail.

Koordinatorer: Michael Luntang-Jensen, Danmark