Studiekretsar / Krets X 2007-2027 


Krets X

Introduktion

Inlagd i mars 2007


Introduktion

Den permanente ad hoc kreds - et forsøg med institutionaliseret revolution

I Krets X kan alt ske, dvs. alle mulige tankegange, emner og projekter er tilladte. Kredsen består af deltagere på en sommersession, der vil stille forslag om oprettelse af nye studiekredse, og som ikke allerede er deltagere i andre kredse. Desuden kan NSUere uden altuelt kredstilhørsforhold melde sig til Krets X med eller uden oplæg. Det er derfor her det nye, uventede og lidt skæve for alvor sker. Krets X er simpelthen den mest NSUske kreds af dem alle!

For forslagsstillere gælder følgende:

Et forslag til en ny studiekreds, et såkaldt ’manchetforslag’ betyder, at to mennesker kan deltage på NSUs sommersession. Forslaget sendes til sekretariatet, som lægger det ud på hjemmesiden, og tilmelding til sommersession sker på almindelige vilkår, dvs. på den elektroniske tilmeldingsblanket. Kredsen skal angives som ’X’ og abstract er et abstract af manchetforslaget.

En gruppe af forslagsstillere kan imidlertid også i Kreds X holde deres eget lille forberedelses seminar inden for forslagets tema, dvs. holde oplæg, præsentere papers for både hinanden og andre deltagere på sommersessionen. Kontakt koordinatoren for kreds X, hvis I er en gruppe, der har lyst til dette.

Deadline for tilmelding er 1/5 som for de øvrige kredse. Derefter beslutter kredsens koordinator, hvilke forslagsstillere, der kan tilbydes plads på sommersessionen i Kreds X. Foreløbigt program er klar 15/5. Koordinator er et medlem af NSUs styrelse.

Kreds X får faciliteter som de øvrige kredse på sommersessionen, dvs. der vil være et gruppe rum, hvor man kan mødes. Men Kreds X har ikke rettigheder som kreds, dvs. der kan ikke vælges repræsentanter til repræsentantskabsmødet, og der hører heller ikke nogen bevilling til vintersymposium til Kreds X.




Aktuell information
Visningsalternativ