Hem / Att delta i NSU / Förslag till nya studiekretsar / 2008 / C. Humaniora i samfundet
Humaniora i samfundet - Fra renæssancen til vidensøkonomien
Der stilles i år et forslag om oprettelsen af en ny kreds ved NSU for perioden 2009-2011. Gruppen af forslagsstillere er sammensat af historikere, uddannelsesforskere, idehistorikere, sociologer og filosoffer. Det fælles tema er inspireret af en ny situation for humaniora i lyset af den nytteorienterede forventning til al viden i vidensøkonomien. Humaniora kritiseres i flere europæiske lande for dets manglende relevans både forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Målet med kredsen er at få undersøgt og dermed nuanceret den generelle opfattelse af humanioras og humanisternes roller i samfundet – både historisk og aktuelt. Dette kredsforslag er derfor tredelt i sin opmærksomhed 1) Kredsen vil afdække og undersøge de humanistiske fags og humanismens samfundsmæssige roller i forskellige samfund ud fra socialhistoriske, kulturhistoriske og videnskabshistoriske synspunkter. Denne opgave er naturligvis enorm, men kredsens arbejde vil knytte an til de europæiske initiativer, der i øjeblikket foregår for at skrive humanioras historie. I dette arbejde skal idehistorie såvel som universitetshistorie og anden uddannelseshistorie tænkes sammen for at belyse humanioras historie i et internationalt perspektiv. 2) Det andet felt, der skal have opmærksomhed fra denne kreds er den nyere udvikling af videnslegitimering i moderne samfund som f.eks. analyseret af Lyotard i hans ”Report on Knowledge” i 1979. Dette felt strækker sig over filosofiske diagnoser af viden i videnssamfundet til videnspolitiske analyser af både sociologisk og samtidshistorisk observans. Man kan nævne Gibbons et. al.’s analyser af Modus I og Modus II vidensproduktion og Etzcowitz’ analyse af universitets rolle i ”the triple helix.” Disse analyser er væsentlige for at forstå det nye forsknings- og uddannelsespolitiske klima som humaniora i dag skal legitimere sig selv i. 3) Endelig er kredsen åben for at diskutere humanioras fremtid i et globalt perspektiv. Opmærksomheden er rettet imod udkast om humanioras mulige roller i en global sammenhæng i det 21. århundrede. Her er et udgangspunkt Gayatri C. Spivaks ide om et ”Humanities to come,” som skal bidrage til global interkulturel forsoning. Kan humaniora som forsknings- og uddannelsesfelt bidrage til den globale udvikling positivt? – og hvordan kan dette bidrag italesættes i debatten om humaniora i det globale samfund?
Af kredsforslagskoordinator Jesper Eckhardt Larsen
Download DOC