Hem / Att delta i NSU / Förslag till nya studiekretsar / 2007 / E. Globalisering af kollektiv handling

New Project E: Globalisering af kollektiv handling

Globalisering af kollektiv handling, oprør og frigørelser potentialer og kræfter for andre verdener og virkeligheder

Skriftet er et forslag til en ny kreds, som skal arbejde med en problemstilling om: Globaliseringen af kollektiv handling i form af modstand, kamp for frigørelse, samt nye erkendelser og identitetsprocesser. Disse kræfter omsættes parallelt hermed i forskellige former for alternativer og nye eksperimenter. Denne udvikling og konflikterne knyttet til udviklingen af nye træk i en dominerende, global orden og kapitalisme, samt dens gennemtrængen overalt på jordkloden i form af udbytning, undertrykkelse, kontrol af dagliglivet, individet og
kroppen.

På det konkret-empiriske plan er der nu opstået en alternativ globaliseringsbevægelse, der har sit udspring i en række nationale, regionale og lokale bevægelser, modstandsformer, oprør og frigørelser rundt omkring i verden. Det er i og blandt denne forskellighed af bevægelser, at der opstår omplaceringer og sammenføringer, hvor effekten er fremkomsten af en global kollektiv aktør og modstand, der kan betegnes som en alternativ globaliseringsbevægelse. Mest kendt er World Social Forum, der fremstår som et globalt folkeuniversitet. Mindre kendt er Peoples Global Action, der mere direkte understøtter aktioner verden over. Den globale, alternative bevægelse i dens sammenfatning kan føres tilbage til en mangfoldighed af bevægelser i de områder, den har sit uspring i. Måske fremstår de lokale bevægelser stærkere nu som følge af den globale opbakning og den erfaringsopsamling, der foreligger. Der er opstået en dynamisk relation og omplacering mellem kollektive kræfter udtrykt henholdsvis lokalt og globalt, hvor der imellem dem opstår noget nyt  og uforudsigeligt.

Samtidig hermed er det af stor betydning, at der i storbyerne (Seattle, Prag, Washington, Genova, Göteborg, Rostock m.fl.) i specielle situationer opstår begivenheder med store massemobiliseringer og konfrontationer imod en dominerende og undertrykkende orden, repræsenteret fortrinsvis af de rige, vestlige lande og en række internationale institutioner. Konfliktspørgsmålene her er mere generelt betragtet en kamp imod en neoliberalisme og kapitalisme, samt imod de herredømmeformer og lederskaber, der er opstået heraf.

Konfliktspørgsmålene antager nationalt, regionalt og lokalt meget forskelligartede udtryk knyttet til specifikke problemstillinger i det pågældende område, land og verdensdel. Konflikterne kan – f.eks. dreje sig om jordløse bønders kamp for jord, en oprindelig befolknings kamp for bevarelse af deres livsgrundlag, kampen imod forureningen og den økologiske ubalance, hjemløses kamp i storbyerne for bosteder, unges kamp for opretholdelse af frie rum i storbyerne mm. – Det er nogle af disse kampe, der kan omplaceres og blive en del af den mere generelle konflikt og  massemobilisering  på et globalt plan. Hvad der teoretisk analytisk og strategisk taktisk er afgørende her er: Hvad sker der af sammenføjninger i et åbent og mellemliggende felt mellem det lokale og det globale? Hvilke muligheder og udviklingsperspektiver er der i det?

På det teoretiske plan sker bearbejdninger og analyser af disse begivenheder hos nogle teoretikere overvejende i forhold til allerede kendte begreber som: Social bevægelse, civilt samfund, mobilisering, kollektiv handling defineret som civil ulydighed, ikke voldelige og voldelige aktioner, netværk, kollektiv identitet, kollektive aktører og social forandring. Imidlertid har denne teoretiske referenceramme nogle begrænsninger: Den og de forskellige begreber er opstået og udviklet i europæiske samfund i relation til et kritisk oplysningsprojekt. Kan denne referenceramme og disse begreber umiddelbart bruges i en ny global sammenhæng med dens mangfoldighed, heterogenitet og kompleksitet. Nogle mener ja, og gør brug af referencerammen, mens andre er kritiske og fremlægger nye begreber og problemstillinger. Disse omfatter begreber som: Plateau, netværk, multitude, flugtlinier, rhizom, tilblivelse, intensiteter, minoriteter, nomader, krigsmaskiner mm. Kvaliteten i denne teoretiske tilgang er, at den intervenerer i et område, der fremstår heterogent, måske kaotisk, og som er i en tilstand af tilblivelse med flere former for strømme, fremkomst af flugtlinier, sammenføringer og montager, hvis resultatet ikke kan forudsiges på forhånd. Disse sammenføringer kan resultere i fremkomsten af kollektive aktører og subjektiveringer, der yder modstand, gør oprør og udvikler alternativer til en dominerende global orden. De kan være progressive og frigørende, men også det modsatte: De kan være blokerende for frigørelse i en forandringsproces, kan komme på afveje, blive totalitære, fundamentalistiske og endda fascistiske. Denne problemstilling er ligeledes et markant stridsspørgsmål i den aktuelle, globale forandringsproces.

Imellem disse to begrebsfelter og problemstillinger er der et overordnet problemområde med hensyn til bestemmelse af konfliktspørgsmålet formuleret generelt som: Neoliberalisme og kapitalisme. Her er der forskellige teoretiske tendenser: Nogle som almengør og bestemmer udviklingen og perioden, som grundlag for fremkomsten af et nyt Imperium (den dominerende sociale orden) og en kapitalisme, hvis grundlag er et skift fra manuelt til immaterielt arbejde, samt udviklingen af en biopolitik, der både har kroppen, men også universet som genstandsfelt.  Det er denne situation, som er baggrunden for udviklingen af mangfoldigheden af modstandsformer, oprør, frigørelser og bevægelser. I modsætning hertil er der andre teoritraditioner, som lægger vægt på at forbinde  neoliberalismen med fremkomsten over en meget lang periode af en ny herredømmeform og politisk lederskab baseret på USA's dominans og mulige svækkelse i en alliance med en række vesteuropæiske lande, men nu også involverende Rusland, Kina, Indien m.fl. Parallelt hermed er der en bestemmelse af den globale kapitalisme, hvor det fremhæves, at der egentlig ikke er sket noget nyt i dens grundlæggende struktur, men at den artikuleres gennem et verdensmarked, hvor det nye består i, at flere centre opstår. Der er også her en uenighed om, hvorledes forskydningerne sker mellem en finansiel og en produktiv kapital, samt mellem en manuel og immateriel produktion og arbejdskraft. Her er der vigtige bidrag fra teoretikere, som inddrager den rumlige dimension i analyserne, hvorved de kan afdække, hvordan geopolitikken, militære interventioner, forskellige former for kapital, klassesammensætninger, produktionsform, virksomheder, arbejdskraft, varer og informationer er fordelt og udformet globalt. Denne mangfoldighed af bevægelser og eksperimenter globalt, men også disse sammentræf af en mangfoldighed af bevægelser, aktivister og intellektuelle viser et stort behov for nye empiriske og teoretiske referencerammer, samt for analyser af politisk organisatorisk, strategisk og taktisk karakter. Hvis det kan lykkes, skabes der et spændingsfelt, der åbner for udvikling af nye erkendelser og aktionsformer.

Etableringen af en ny NSU kreds skal indplacere sig blandt disse bestræbelser. Tilgangen må nødvendigvis være tværfaglighed og involvere: Historie, filosofi, antropologi, sociologi og humaniora. Det vil give mulighed for, at disse forskellige traditioner gensidigt kan udvikle og inspirere hinanden.

Plan for arbejdet

Arbejdet i kredsen er tænkt som en forsknings- og fremstillingsproces. Der afsluttes med forskellige former for publikationer og publiceringer.

Arbejdet begynder med et vinterseminar i København 2008.  Her skal behandles nogle af de meget brede, empiriske og teoretiske problemstillinger, der er skitseret i oplægget. Formålet er at tiltrække en bred kreds af deltagere fra forskellige discipliner. Men også en afsøgning af, hvilke problemstillinger, der mere præcist skal arbejdes videre med empirisk og teoretisk.

Sommerseminar 2008. Et foreløbigt forslag er her at fokusere på fortrinsvis teoretiske problemstillinger. Medvirkende er de tidligere nævnte discipliner. Der bliver tale om gensidig udveksling om og inspiration i forhold, hvordan de forskellige discipliner bestemmer: konfliktspørgsmål, de kollektive aktionsformer, der er involveret, alternativer, perspektiver, resultater og mål.

Vinterseminar 2009.  Her er et muligt forslag en fokusering på globalt herredømme, dets dominans- og kapitalismeformer. Den mulige udvikling i et eller flere centre, decentraliseringer, rumliggørelser og tidsprocesser, mobilitet og strømme. Herunder en bestemmelse af biopolitik og biomagt i disse processer.

Sommerseminar 2009.  Fremlæggelsen af empiriske, alternative eksempler fra det globale nord og syd. Komparationer. Strategiske og taktiske analyser. Vurderes de som progressive? Revolutionære eller reformistiske?  Eller både og? Hvilke andre aspekter er involveret? Vinterseminar 2010. Fundamentalismer som bevægelser og alternativer. Hvilke er aflukningerne? Hvilke er de mulige åbninger og nyudviklinger i dette felt. Afsluttende med sommerseminar 2010. En forhåbentlig sammenfatning af en differentieret empiri og fremlæggelsen af en teoretisk referenceramme.

Tidligare erfaringer

Siden slutningen af 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne har jeg nationalt og internationalt deltaget i et analytisk arbejde vedrørende nogle af de ovennævnte problemstillinger og om forskellige former for sociale bevægelser og kapitalismeanalyser, empirisk og teoretisk. Min forskning og perspektiverne for denne periode er beskrevet i en international publikation med bidrag af professor Peter Gundelach ved Sociologisk Institut i København.  I denne periode indgik jeg desuden i et nordisk forskningsprojekt og samarbejde med en gruppe fra ”Oprør fra midten” (Arne Gaardmand, Niels Meyer og Tarja Kronberg). Efterfølgende blev jeg ansat som forsker ved projektet Alternativ Framtid i Norge. Arrangør af Nordisk Seminar og samarbejde med Mats Fridberg fra Göteborg. Parallelt hermed og op gennem 1990´erne en indsamling af konkrete eksempler med økologiske alternativer og eksperimenter især i Danmark og Norge. Mens Idebanken for en Alternativ Framtid i Norge arbejdede videre med mere konkrete problemstillinger og eksempelsamlinger. I dag foreligger der en ny situation, og nye miljøer er opstået og skal inddrages i kredsarbejdet.

Samarbejdspartnere

Mest oplagt er den kreds, der i Sverige udgiver tidsskriftet Fronesis og er bidragsydere til temanummeret vedrørende Rörelser: Magnus Wennerhag, Johan Lindgren, Klas Gustavsson, Tivo Jokkala og Camilla A. Lundberg. Men også Stellan Vinthagen , Håkan Thörn og Abby Peterson fra Göteborg Universitet. Andre vil blive inddraget. I Norge  er det vanskeligt at få identificeret miljøer og personer, men jeg vil kontakte professorerne Roar Hagen fra Tromsø og Arnlaug Leira fra Oslo med hensyn til indkredsningen af miljøer og samarbejdspartnere. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Roar og Arnlaug i henholdvis Alternativ Framtid og Nordplan i Stockholm. I Finland arbejder en forsker, Survi Ervanmå med ”The Development of Transnational Forms of Collective Action.

Leif Thomsen, fri forsker og underviser. Mag art. Kultursociologi og Lic. Scient. Soc.