Hem / Att delta i NSU / Förslag till nya studiekretsar / 2006 / A. Interkulturel Idéhistorie, verdensfilosofi og interreligiøs dialog
Interkulturel Idéhistorie, verdensfilosofi og interreligiøs dialog
Problem
Kan vi stadig uden betænkeligheder hævde, som Hegel gjorde det, at Europa og specielt det nordvestlige Europa er verdens navle samt historiens og filosofiens endepunkt? Er filosofi i dag, som en universel størrelse, stadig automatisk synonym med europæisk filosofi i Europa? Disse to spørgsmål hænger ikke nødvendigvis sammen, men der kan være god grund til at tro, at de heller ikke uproblematisk kan adskilles. Spørgsmålet om filosofiens definition bliver i høj grad interessant når vi, som nordiske europæere, tager de store traditioner udenfor Europa seriøst. På denne rejse vil filosofiens betydning for Europa, med alt hvad der hører til af tradition, samt hvad det vil sige i praksis "at filosofere", møde noget den, nok i dagens bedste anden fænomenologiske forstand, ville kunne kalde den anden. Problemet om ophavretten til brugen af ordet "filosofi" er kun en begyndelse.
Denne problemstilling har kun i et begrænset omfang være taget op i Norden. I dag betyder dét, at have et filosofisk eller idéhistorisk institut i Norden som oftest, at man har et institut der beskæftiger sig med europæisk og til dels nordamerikansk filosofi og idéhistorie. Fra denne indgangsvinkel har det været naturligt at definere andre traditioner, som f.eks. den kinesiske, den indiske, den muslimske eller indianske traditioner som noget decideret religiøst eller mytologisk. Det er derfor nødvendigt, for at undgå fordomme om andre traditioner, at kredsen skaber en åbning ind til det religiøse, hvad end det handler om en dialog mellem religioner, eller en dialog mellem det sekulære og det religiøse.
Hvis mulighederne i et globalt samspil i dag skal komme til sin ret, og hvis dialogen skal være det primære redskab man bruger, når man forholder sig til andre kulturer, så kræver det, at vi lader vores verden mødes med resten af verden. En anden verden, som vi i vores meget bastante afgrænsninger, bl.a. mellem myte og filosofi, har haft spaltet fra i en proces, som vi gentagne gange i det moderne har kaldt for en modningsproces. Er vi efterhånden blevet "modne" nok, til at komme vores fortid i møde? Er en forudsætning for en sådan dialog med religionen og andre verdenssyn at man nødvendigvis skal destruere den vestlige model, eller er der et alternativ? Kan man gennem en dialog transformere den vestlige, og ikke mindst den nordiske model således at man på én gang både kan opretholde dens specifikke position, samt gøre det med en indbygget hermeneutisk åbenhed, således at vores position ikke sk al opret
Hermeneutik
Foruden hermeneutiske teorier, der ligger op til mødet med den anden, vil genstandsfeltet for denne kreds primært være traditioner, der ligger udenfor Europa. Denne type disciplin har ofte i Vesten været karakteriseret som komparative studier. Hvis man med komparation forstår at sidestille og at sammenligne med det formål at gøre to størrelser kompatible i betydningen forenelig, så må målsætningen med denne kreds være en anden. I stedet for at søge forening skal der tages hensyn til hver traditions intra-logiske kohærens så vidt som muligt, (også hvis det må betyde at noget vil syntes inkompatibelt, direkte ulogisk eller at det i sidste ende bliver uforeneligt). Hermeneutisk kunne f.eks. et begreb som "homeomorphic equivalence" af Raimundo Panikkar bruges her, idet det netop tager afsæt i at traditioner ikke nødvendigvis er kompatible og at man derfor må bevæge sig fra en logo-ce ntrisk t
Intra-kritisk Dialog
Foruden en tematik om hermeneutik, der sætter fokus på muligheder og problemer i forståelsen af andre ikke-europæiske traditioner, vil det være naturligt efterfølgende at spørge, hvad vi egentlig i Europa og mere specifikt i Norden kan lære af dette? I den postkoloniale og transmoderne globaliserende verden viser det sig ofte, at nationale og lokale identiteter bliver genopbygget, fra et grundlæggende kritisk udgangspunkt overfor det, der har moderne og vestlige rødder. Her kan specielt nævnes en indædt modstand mod globaliseringsprocessen i frygten for en kulturel homogenisering. Her skal distingveres mellem flere tematikker, som alle vil være muligheder for kredsens udfoldelse.
Én tematik er den mere politisk/social orienteret kritik, som ofte handler om de mere konkrete mulighedsbetingelser for en interkulturel dialog. Her kommer f.eks. globalkapitalismen som "Vestens lange arm" ofte i krydsild. F.eks. kan her nævnes Enrique Dussel og befrielsesfilosofiens kritik af eurocentrismen som totalitetsundertrykkende eller kritiske temaer der har været diskuteret inden for forumet "congress on intercultural philosophy" med bl.a. Raúl Fornet-Betancourt. Her kommer Vesten, som magtfænomen, til diskussion. Hvis der, som Løgstrup påpegede, ikke findes magttomme rum, må denne debat anses for både nødvendig og påtvunget. Men hvad enten vi diskuterer med et udgangspunkt fra Hegels herre/slave forhold, fra Heideggers "kastethed" eller fra Foucaults micro magt, må øvelsen her gå ud på at sætte sig ind i, hvorledes magt eller autoritetskritik kan tage sig ud, eller udformes, fra andre trad itioner
En anden tematik fokuserer på, hvad vi traditionelt vil kalde mere teoretisk orienterede grundlagsspørgsmål vedrørende virkeligheden og måder at forholde sig til den på, specielt i forhold til de videns og visdomsidealer der på reflekteret vis kommer til udtryk inden for forskellige religiøse og filosofiske traditioner. En central problemstilling, som også viser hen til kredsens tværfaglige karakter, er her decentreringen af fordomme vedrørende forholdet imellem religion, filosofi og mystik i den udstrækning disse fordomme er fikserede og dermed tillukkende for dialogisk-refleksive møder med forskellige religiøse og filosofiske traditioner. Denne "dynamisering af egne fordomme" kan gøre det muligt at få øje på nye tilgange og spørgsmål til andre tilværelsesopfattelser. F.eks. : hvilke dialogmuligheder kan vi opsøge i ideerne om den kristne gud som en treenig gud, den muslimske ide om guds en hed, bud
Endvidere: hvordan skal vi forstå den filosofiske og idehistoriske dimension i de orale traditioner, f.eks. i afrikansk sagephilosophy, maya indianernes kosmologi, muslimske sufi-grupperecitationer o.l som videns og visdomstraditioner og i hvor høj grad bliver denne rolle tildækket af mere tekstuelt orienterede fremstillinger af dem? Hvorledes spiller non-tekstuelle former for teoretisk praksis i form af f.eks. meditation og bøn (jf. theoria som skuen i den oprindelige græske betydning) i det hele taget sammen med og imod tekstualitet i forskellige traditioner? Og med hensyn til opfattelse af traditioner: hvorledes skal vi forstå religiøse blandingsfænomener som f.eks. Vedanta inspireret Hindu-Islam i Indien? Hvorledes spiller disse visdomstraditioner ind på opfattelser af mennesket i forholdet til transcendens-immanens, intersubjektivitet, selv-opfattelse, samt til vores opfattelser af "kærlighed til viden/visdom", idealer om "sikkerhed i viden" , samt i
Vi håber at denne tilgang, fører til, at vi i Norden kan bruge disse fremmede verdenssyn samt deres kritiske argumenter til en refleksion også over vores egen selvopfattelse. At fremmede intellektuelle og religiøst-refleksive systemer kan give os ny indsigt, ikke mindst om vores eget verdenssyn. At de kan hjælpe os til bedre at forstå vores egen interne nordiske situation, som hele tiden bliver udfordret på godt og ondt i forholdet til verden, som f.eks. i integrationsproblematikker eller i spørgsmålet om Muhammed tegningerne og diverse afbrændinger af skandinaviske flag?
Mødet og Dialogen
I modsætning til at tage afsæt i kultur som noget statisk, noget beskrivende, noget man taler om, så vil kredsen forsøge at tager afsæt i kultur som noget komplekst, hvorved mødet og det intersubjektive rum vil blive prioriteret højt. Vi skal tale med dem. Målet med kredsen er derfor ikke alene at læse deres bøger, men netop at invitere forskere fra andre kulturelle områder til at deltage, således at vi bevæger os mod en reel dialog. Indholdet i en tekst er i den grad lettere at determinere og fastsætte til noget statisk end en dialog. Dialogen kan ikke på samme måde lægges i håndjern. Den forbliver fri og udetermineret både i det den skabes og i den efterfølgende hukommelse. På længere sigt er det kredsens hensigt at udgive det løbende arbejde i bog- eller elektronisk form.
Plan
Vinter 2007/Sommer 2008: Interkulturelle perspektiver på Intersubjektivitet og Mødet. Perspektiver på "mødets logik". Hvordan forbinder tanken om intersubjektivitet sig til det religiøse, det mytiske, det mystiske samt det ontologiske/epistemologiske niveau og hvordan spiller det ind på mødets logikker i de forskellige traditioner? Hvorledes skaber man hermeneutiske mulighedsbetingelser for at forskellige former for "mødets logikker" kan mødes i samme rum? Hvad er de konkrete mulighedsbetingelser for mødet? Dette skal ses i forhold til konstruktioner af autoritet i forskellige traditioner samt i forhold til strukturelle problemstillinger i økonomiske, juridiske og politiske sammenhænge.
Vinter 2008/Sommer 2009: Metafysiske, kosmologiske og antropologiske verdensbilleder på det religiøse og/eller det filosofiske niveau. Hvad er de grundlæggende opfattelser af verden og virkeligheden, og hvorledes opfattes og genereres viden og visdom i forskellige kulturelle og religiøse verdensbilleder, herunder også konstruktioner af sansning og erfaring, hvorledes idealer for indsigt samt teoretisk og kontemplativ indsigt i forhold til praksis? Epistemologiske betragtninger i vores beskrivelser af verdensbilleder. Hvis den første session handlede om mødets logik og mulighedsbetingelser vil denne session være det reelle møde med den anden
Vinter 2009/Sommer 2010: Det interkulturelle "sande og gode liv". Implikationer for Vestens "gode" liv i det 21. århundredes virkelighed. Etik og praksis, eller spekulative interkulturelle utopier? Desuden skal der her være mulighed for en generel evaluering på baggrund af en opsamling og en udledning af implikationer fra tidligere sessioner.
Forslag til Fælleslitteratur
- Oriental Enlightment, J. J. Clark, Routledge, 1997
- Atlas over Verdens Religioner, Red Ninian Smart, Köln 2000
- World philosophies, Ninian Smart. Routledge, New York 1999
Forslagsstillere og koordinatorer
Jesper Garsdal, DK, åØåidejg@hum.au.dk, Ph.d. i filosofi, Forskningsadjunkt på Idehistorie, Århus Universitet
åØåChristian Ydesen, DK, christianydesen@mail.dk, stud.mag. i historie og filosofi
åØåGitte Petersen, DK, gittep@parknet.dk, Cand.mag. i filosofi og spansk
Torben Albertsen, DK, torbenalbertsen@hotmail.com, stud.mag. i idehistorie